OM MIG

Lidt om mig og min healing

 

Jeg er født i 1969 og er uddannet lægesekretær, hvilket jeg stadig arbejder som ved siden af mit job som healer.

 

Jeg har beskæftiget mig med den spirituelle verden i mange år. I en del år arbejdede jeg mest med mine egne problemstillinger og den store tyngde, jeg havde i mig. Efterhånden som jeg kom mere og mere på plads i mig selv, begyndte jeg også at arbejde professionelt med healingen.

Den viden jeg har tilegnet mig ved at forvandle et liv, der bestod af mørke og stor indre smerte til et mere ukompliceret og let liv, anvender jeg nu i mit arbejde som healer. Jeg har desuden haft mange kloge lærere, som jeg har lært meget af og bl.a. taget en uddannelse som kernehealer hos Marianne Lane.

Som en del af mit spirituelle virke er jeg engageret i forskellige former for energiarbejde, både i udlandet og i Danmark. Energiarbejdet og mit arbejde som healer er knyttet tæt sammen, da en del af energiarbejdet handler om at få nye healingsenergier bragt til jorden, som kan forvandle den menneskelige tyngde og få os et skridt nærmere vores oprindelige jeg.

Som person er jeg ret nøgtern og jordnær, også når vi taler om personlig udvikling og den åndelige verden. Mange af de ting, jeg beskæftiger mig med som energiarbejder er noget svævende og en kende "syret" og for mig er det vigtigt at få tingene ned på jorden.

Jeg kalder mig selv healer og energiarbejder, men jeg betragter nok mest mig selv som en slags håndværker - en energetisk finmekaniker, om du vil :-)

HVORDAN FOREGÅR EN SESSION HOS MIG

Når du kommer til en session, finder vi ud af sammen, hvilken slags healing, der er bedst for dig. Som oftest vil sessionen indeholde en stor del intuitiv healing samt en eller flere andre healingsformer, som kan arbejde både følelsesmæssigt, mentalt, fysisk og åndeligt.

 

Jeg har en stærk klarfølelse, som jeg bruger under healingen, men sessionen vil ikke indeholde decideret clairvoyance. Til tider kan jeg se, hvad der foregår under healingen, til tider ikke, men jeg ved, at der kommer den healing, som lige netop du har brug for.

 

Healingen jeg formidler er guidet af et stærkt magisk felt, som giver mig mulighed for at arbejde med nogle meget højfrekvente energier, hvor jeg bl.a. kan forløse karmiske og slægtsindbårne traumer og ændre på uhensigtsmæssige kodninger i dit DNA. Du behøver dog hverken tro på tidligere liv, guider eller magiske mestre for at modtage healing af mig :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved