HEALINGSKURSER OG SPIRITUELLE REJSER

Kurser og spirituelle rejser


Planlagte kurser bliver løbende slået op her på siden og på min Facebookside "Healing og energiarbejde v. Tina Dølrath Isaksen". 

Har du gode ideer og ønsker til kurser og events, så kontakt mig gerne. Er der deltagere til det, tager jeg også gerne udenfor Aarhus. 


 

KURSUSWEEKEND I FUNDAMENTSHEALING OG SLÆGTSHEALING I KØBENHAVN

D. 31. august og d. 1. september 2019


Jeg afholder kursus i Fundamentshealing lørdag d. 31.8. i Hellerup.

Du vil på dagen både få styrket dit eget fundament og lære at give healingen til andre. 


Du kan læse mere her:

https://www.facebook.com/events/2329707380621732/


Dagen efter afholdes kursus i "Forløsning af Slægtsindbårne Traumer" samme sted, hvor du både vil få renset ud i dine egne slægtstraumer og lærer at give healingen til andre.


Du kan læse mere her:

https://www.facebook.com/events/449694805794843/


Du kan deltage i en eller begge kurser i weekenden. Pris: kr. 1200,- pr. kursus.

Er du ikke på Facebook, så skriv til mig og jeg vil sende dig beskrivelsen af kurserne. 




EN UGES RETREAT PÅ SAMOS - SÆT SJÆLEN FRI

D. 28. september - 5. oktober 2019


RETREAT PÅ SAMOS - SÆT SJÆLEN FRI

- en uge med healing, energiarbejde, nærende oplevelser, skøn natur, omkodning, Qi Gong og masser af magi.

Vi glæder os til dette vilde kursus, hvor vi skal befri os fra fortidens kodninger og programmeringer.

Et kursus, der ikke kan foregå et smukkere og mere energetisk sted end på Villa Eva, der ligger lige uden for byen Karlovassi på den nordlige del af Samos.

Der er flere energiportaler ved Villa Eva, som tilfører stedet en helt speciel og fin energi, som støtter op om vores personlige procesarbejde.

Gennem forskelligt energiarbejde skal vi transformere nogle af de begrænsende kodninger, vi bærer som en del af vores cellehukommelse, så vi kan få mere glæde, harmoni og trivsel ind i hverdagen.

Kodningerne kan præge os i en grad, at vi bliver identiske med noget, som slet ikke er vores eget. Der kan ligge så stor kraft i disse programmeringer og overbevisninger, at det præger hele vores liv og påvirker vores reaktionsmønstre, livsvej, valg af partner, valg af job m.m.
Det er bl.a. kodninger fra dette og tidligere liv samt fra vores slægt, vi skal arbejde med i denne uge.


Det bliver en uge med vægt på det energetiske og åndelige, men uden at vi slipper jordforbindelsen eller selvironien ;-)

Samtidig skal vi afbalancere det feminine og det maskuline i os selv, og vi bruger energien på forskellige kraftsteder i området ved Villa Eva i dette arbejde.

Vi tager desuden på dagsture til ruinerne af Hera templet og Pythagoras Grotte, hvor vi laver energiarbejde og integrerer de helt specielle feminine og maskuline energier, der er disse steder og bruger dem i vores personlige afbalanceringsprocesser.

For de, der har lyst til det, er det også muligt at indgå i det energiarbejde, som blev sat i gang på Villa Eva, da vi var der i maj, hvor vi startede op med at opgradere og forstærke energiportalerne på stedet.

Udover en masse energetisk arbejde og en stor portion selvudvikling, er der også plads til blot at nyde det helt specielle sted, hvor vi bor, bade i havet, spise god græsk mad og bare være i den fredfyldte energi.

Der er et fast dagsprogram, som Clauss og Tina skiftesvis vil stå for, med bl.a. undervisning i kropsforståelse og healing, udveksling af energiarbejde to og to, meditation og gruppehealing med dybtgående transformations/omkodningshealing.

Et dagsprogram kan typisk se sådan ud (med forbehold for små ændringer):

kl. 8 - 9: Qi Gong i salen eller ude i naturen
kl. 9 - 10.15: Morgenmad
kl. 10.15 – 12.45: Energiarbejde (undervisning, gruppehealing, meditation, kropsarbejde m.m.)
kl. 12.45 - 16.30: Frokostpause (mulighed for at bade, shoppe, nyde solen, sidde i stilhed eller booke en healings- eller Shiatsu behandling)
kl. 16.30 – 18.30 Energiarbejde (undervisning, gruppehealing, meditation, kropsarbejde m.m.)

PRAKTISK INFO:
Pris kr. 6.000,- (inkl. indkvartering i 2 eller 3 mandsværelser m. morgenmad, undervisning og leje af bil)

Prisen er uden fly og frokost/aftensmad.

Enkeltværelse tillæg: kr. 1500,-

Du indbetaler 2000 kr. i forudbetaling for at sikre dig en plads. Restbeløbet indbetales senest én måned før afrejse.
Ved afbud tidligere end 2 måneder før afgang refunderes forudbetalingen. Herefter refunderes forudbetalingen ikke.

Antal deltagere: Max. 14.

Du tilmelder dig via Messenger til Clauss eller på mail: zenzoi4u@gmail.com. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål: 23 84 93 44

Vi sender dig et velkomstbrev med alle de praktiske detaljer og et program over ugen.

Vi skal bo i små lejligheder med te-køkken, hvor de fleste er 2 - 3 mands værelser, men der er mulighed for enkeltværelse, hvilket dog koster kr. 1.500 ekstra.

    Link til Villa Evas hjemmeside:
    http://villaeva-samos.gr/


    Kurset ledes i samarbejde med Clauss Matteo Julian Gyllun. Clauss arbejder som Zen Shiatsu Terapeut med kroppen og sindet og gennem en opmærksomhed på den fysiske krop, kan vi lære at tolke de signaler, som kroppen sender, og forstå reaktionerne, og hvad der skal til for at skabe balance. Ved at skabe bevidsthed, kan du forlade og transformere gamle mønstre, så de ikke længere har klister på sig.
    Du kan læse mere om Clauss her: www.copenhagenshiatsu.com


    Du kan læse mere i begivenheden på Facebook: 

    https://www.facebook.com/events/730925940577961/


    Copyright @ All Rights Reserved