Karmic-, Soul- og Human Power Release
De tre healingsenergier Karmic Power Release, Soul Power Release og Human Power Release er healingsenergier, der er hentet til jorden af ny tids shaman og medie Marianne Lane sammen med en gruppe danskere.
Healingsenergierne hører på sin vis sammen i en trilogi, men er forskellige og kan gives enkeltvis, dvs. man kan tage en enkelt healing, uden at tage resten af healingsenergierne fra trilogien. Ønsker man at gå i dybden, kan det dog være godt at tage hele "pakken" og modtage alle tre healingsenergier. Nogle af healingsenergierne kan med fordel gentages.
Trilogien har tilsammen ganske kort fortalt til formål at hjælpe os med at slippe kontakten til traumer fra tidligere liv, at skabe en dybere og mere ren kontakt mellem vores menneskevæsen og vores sjæl, afbalancere os som menneske og hæve vores bevidsthed.
Alle tre energier er intelligente healingsenergier, der healer og stabiliserer på det plan, som modtageren af energien er klar til og har behov for.
Karmic Power Release
- en healingenergi, der kan heale karmiske traumer
Vi udvikler os, lærer og får en masse erfaring i denne inkarnation, ligesom vi har gjort i alle de tidligere. De erfaringer vi har gjort os gennem livene er lagret i en form for erfaringsarkiv i vores sjæls ånd. Et arkiv hvorfra vi konstant trækker informationer fra, mens vi går her på jorden. De erfaringer vi har dannet gennem livene er både gode og dårlige og der kan ligge gamle traumer blandt disse erfaringer. Traumer som kan påvirke os negativt på forskellig vis.
Karmic Power Release er en healingsenergi, der kan hjælpe dig med blidt at heale og slippe de karmiske traumer, som er knyttet til de områder eller temaer, som du arbejder med netop nu i dit liv.
Når selve traumet er healet og sluppet, frigives muligheden for at bruge det fulde potentiale af de erfaringer, som din sjæl tidligere har haft, i forbindelse med den type karma, du er i gang med at udleve nu. Derefter kan du bedre drage nytte af den viden og kraft, som du har udviklet gennem livene.
Der arbejdes som regel med flere forskellige temaer igennem livet og det kan være en fordel at få Karmic Power Release hver gang, du går ind i et nyt tema.
Jeg kan sjældent se præcis, hvad det karmiske traume handler om, men healingen virker lige godt, om man kender årsagen til traumet eller ej.
Soul Power Release
- en kraftfuld healingsenergi, som healer og stabiliserer kontakten mellem sjæl og menneske, skærper intuitionen og gør sjælskontakten tydeligere.
Vi ser ofte på vores sjæl som perfekt og ufejlbarlig, da den, i forhold til den vi er som menneske, er frigjort fra negative følelser og har en helt anden og meget mere ren vished, men vores sjæl er også i gang med at udvikle sig og stabilisere alle de evner og egenskaber, som vi har.
Soul Power Release stabiliserer sjælen og healer på en eventuel ubalance mellem vores sjæl og vores menneskedel, så det bliver muligt for sjælen at samarbejde med os som menneske omkring det, som vi skal udføre her på jorden. Den hjælper os, så sjælen kan give os den optimale støtte og vejledning i livet.
Soul Power Release energien går ind og aflæser, hvor vi står som menneske; vores tilstand, udviklingstrin og ubalancer og bruger dernæst denne aflæsning til at afbalancere og hjælpe sjælen bedre på plads til optimalt at kunne samarbejde med os som menneske.
Human Power Release
- er en healingsenergi, som hæver vores bevidsthed og hjælper med at stabilisere og afbalancere os.
Human Power Release healer vores forbindelse til Lyset og til de højere frekvenser og sikrer, at forbindelsen bliver mere konstant.
Samtidig hjælper den med at åbne vores kompetencer omkring empati, rummelighed og overbærenhed, både overfor os selv og andre mennesker. Den hjælper os med tydeligere at se de uhensigtsmæssige mønstre, spejlinger og projektioner, vi har dannet og giver os mulighed for at slippe dem og den selvpåførte lidelse, de måtte medføre.
Healingsenergien stabiliserer os som menneske og giver os mulighed for en mere sund, ren, ligeværdig og jordbunden kontakt til os selv og andre.
Copyright © All Rights Reserved