Vores grundsår er dannet af de mest smertefulde og ældste erindringer, vi bærer på. Det kan fx være kommet af svigt, et langvarigt følelsesmæssige pres og/eller en grundlæggende følelse af manglende kærlighed og støtte, da vi havde mest brug for det. 


Når vi rammes ind i grundsåret, mister vi nemt balancen. Vi bliver overmandet af følelsesmæssige reaktioner og kommer til at overreagere og kan føle, at vi mister kontakten til os selv og vores styrke. 


Grundsåret kan være så ømt, at det giver os følelsen af at gå i stykker, uden at kunne samle os selv op igen, når vi bliver ramt ind i det. Derfor kreerer vi alle mulige forsvars- og undvigemekanismer for at undgå denne smerte. Problemet med forsvarsmekanismerne er bare, at de sjældent hjælper og istedet afskærer os fra at udfolde os i livet.


Der ligger som regel en stor portion barndomstraumer i et grundsår, men der kan også være tale om knæk, vi har fået i voksenlivet. Ofte er der også elementer af karmiske og slægtsindbårne traumer i det. 


”Healing af grundsåret” understøtter processen med forløsning og opheling af dit grundsår og healer fra bunden og hele vejen op. Den tager fat i alle de forskellige lag, der måtte være og er en meget dyb og bred healing. Det er en healing, du kan have gavn af, hvis du har følelsen af at have et grundlæggende smertenspunkt, som indimellem tager magten fra dig.


Selv om grundsåret heales, kan det tage tid at opbygge noget mere sundt inden i. Man skaber ikke nye vaner og overbevisninger omkring sig selv og omverden i løbet af en formiddag. Healingen skal derfor ikke ses som et quick fix, men kan være en stor hjælp i din transformationsproces.


For nogle kan det være nok med en enkelt healing, men du skal regne med, at der skal flere til. Hvis du på forhånd ved, at det er denne healing, du vil have, kan det være en fordel at booke den udvidede healing på 2,5 time. Og så skal du sørge for, at du ikke skal mere den dag.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Healing af grundsåret