Hvilken form for healing tilbyder jeg?
Min healing er af den kraftfulde slags, der arbejder i alle lag, både de fysiske, følelsesmæssige og åndelige. Du kan få healing for mange ting, men for mig er det først og fremmest et vigtigt udviklings- og transformationsværktøj.
Healing er ikke et quick fix! En healing indebærer som regel omkodning og transformation af noget, du har haft med dig hele livet. Selvom healing kan være meget forløsende, er det dig, der skal udfolde det nye i dagligdagen. At opnå reel healing er noget af en rejse og den rejse er det kun dig, der kan foretage.
Det, jeg kan hjælpe dig med, er at række ind i nogle lag, du har svært ved at nå selv og løsne noget af det, du ikke selv kan få has på.
Tjek underpunkterne til denne side (tryk på > under HEALING), hvor jeg beskriver nogle temaer, jeg arbejder meget med, men lad det ikke begrænse dig. Det er kun eksempler og healingen vil altid blive tilpasset dig og din situation.
Er du i tvivl, om jeg er den rette healer for dig, så send mig en mail, hvor du kort beskriver, hvad du gerne vil have hjælp til. Jeg svarer ærligt, om jeg tror, jeg kan hjælpe dig.
Ønsker du healing af en psykisk eller alvorlig fysisk sygdom, er det en rigtig god idé at skrive til mig, inden du booker en tid, så vi kan forventningsafstemme. Alt kan desværre ikke afhjælpes med healing.
HVORDAN FOREGÅR DET?
Når du kommer til en session, tager vi en kort snak og finder ud af, hvad vi skal have fokus på. Ud fra det skabes healingen, som passer specifikt til dig og din situation.
Du ligger på en briks fuldt påklædt og for det meste er healingen uden håndspålægning. Jeg bruger min klarfølelse undervejs og vi taler om det, jeg mærker, men der er ikke tale om samtaleterapi eller decideret clairvoyance.
Nogle mærker en masse indre aktivitet under healingen, andre mærker ikke så meget og falder måske i søvn. Ofte er man træt bagefter og/eller har brug for tid til at lande det hele, så det vil være godt, hvis den eneste aftale du har bagefter, er med sofaen.
Copyright @ All Rights Reserved