Spirituel udfoldelse

I denne healing vil der være fokus på at udfolde, styrke og balancere din spirituelle åbning, kontakten til din sjæl og dine sjælskompetencer. 


Det kan være en healing for dig, der er klar til at åbne mere op for din spirituelle kontakt og gerne vil have støtte til processen. Måske fordi balancen og jordforbindelsen skal sikres imens. Eller måske ved du bare, at der ligger et eller andet udefinerbart på sjælsplanet, som du skal have hjælp til at åbne for, uden du kan sige, hvad det handler om. Uanset hvad, så bliver healingen tilrettet dig og din situation.


Jeg finder ikke din spirituelle vej for dig, for det kan kun du gøre. Jeg fortæller dig heller ikke, hvad du skal gøre og giver dig ingen "Guru-råd". Jeg holder blot et højfrekvent healingsfelt for dig og bruger de evner jeg har til at række meget højt op til nogle kosmiske lag, det kan være svært at nå selv. 


Vi bruger altid tid på at integrere den spirituelle kontakt i det fysiske, så der er en solid ankring og vi "hæfter enderne" i dit fundament, så åbningen bliver balanceret og jordbunden.